7-Møllen's Grill
Lørdagsavisen 23. Maj 2009
Lørdagsavisen 23. Maj 2009
Linda Hartvigsen og Jette Lyberg får ansvaret for 7 Mølle-grillen i Køge fremover

Af Martin Rasmussen


Velkendte ansigter i 7 Mølle-grillen

Jette Lyberg og Linda Hartvigsen overtager forpagtningen af 7 Mølle-frillen på Nørre Boulevard

GRILL: Den 1. juni 2009 kommer der nye forpagtere af 7 Mølle-grillen på Nørre Boulevard i Køge, men de faste kunder behøver ikke at frygte nogen paladsrevolution i den forbindelse.


Det er nemlig Jette Lyberg og Linda Hartvigsen, der har været med i grillen i henholdsvis 22 og 17 år, som overtager ansvaret for stedet, så det er et par yderst velkendte ansigter for kunderne, der bliver forpagtere.

7 Mølle-grillen blev tidligere på året overtaget af Jørli Lund Hansen, efter at den tidligere ejer, Johnny Hoffmann, døde tilbage i februar.


- Det har været en stor beslutning, og vi vil stadig fastholde vores øvrige job ved siden af.

Forskellen er, at vi aldrig rigtig har set dette som et job. Vi hygger os med kunderne, så det er snarer lige som, når andre går til badminton et par gange om ugen, siger Jette Lyberg on beslutningen.
- Forskellen bliver nu, at vi får et øget ansvar, men vi føler, at vi skylder både os selv og kunderne at give det en chance. Det vigtigste er, at vi fortsætter grillen i den ånd, som Johnny drev den i, fortsætter hun om den særlige stemning, der er i og omkring 7 Mølle-grillen, som har mange faste kunder


Hun kan desuden allerede nu løfte sløret for en nyhed, som sikkert vil glæde mange af kunderne. Steff Houlberg-pølserne vender tilbage i grillen, og det samme gør en række af de medarbejdere, derhar arbejdet i grillen tidligere.

 

Der er reception i anledningen af overtagelsen den 1. juni kl. 11-13.

Herfølge

34 10 81 63

Billesborgvej 6

4681 Herfølge

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes 7-moellen.dk

Rev. 200821