7-Møllen's Grill

Jette Lyberg Rysø markerer 30 års jubilæum

Køge - 29. september 2017 kl. 13:00
Køge - 29. september 2017 kl. 13:00
Jette Lyberg Rysø fejrer 30 års jubilæum i 7 Møllens Grill.

Af Martin Rasmussen


Jette Lyberg Rysø markerer 30 års jubilæum i 7 Møllens Grill søndag 1. oktober 2017.

Det startede i sin tid som et fritidsjob, men nu går Jette Lyberg Rysø efter at kunne runde 40 år bag disken i 7 Møllens Grill på Nørre Boulevard i Køge. Foreløbig har hun været der i 30 år, og det markeres selvfølgelig sammen med kunderne søndag 1. oktober i den hyggelige grillbar.


Og det er en travl jubilar, der skal fejres. Udover at sørge for at kunderne går mætte hjem fra grillbaren 7 Møllen, har hun også et fuldtidsjob i Ishøj, og dertil kommer, at hun lige er begyndt på jurastudiet i København. Det betyder dog på ingen måde, at et farvel til grillen i Køge er forestående.


"Der sker mange spændende ting, men grillen vil jeg aldrig kunne slippe. Det er min jordforbindelse og der, hvor jeg henter min energi, så jeg går helt klart også efter 40 års jubilæum," griner Jette Lyberg Rysø, som ikke mindst holder meget af samværet med kunderne.

"7 Møllen er noget helt særligt. Det er en gammel biks og en typisk dansk grillbar, hvor der altid er hyggeligt, og hvor der altid er tid til en kvik bemærkning - uanset hvor travlt der er," smiler hun.

Jubilæet fejres søndag 1. oktober, hvor der er 30 procent rabat på maden mellem klokken 15 og 18.

Herfølge

34 10 81 63

Billesborgvej 6

4681 Herfølge

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes 7-moellen.dk

Rev. 200821