7-Møllen's Grill

7 Møllen udvider igen

Lørdagsavisen 5. December 2009
Lørdagsavisen 5. December 2009
Fra venstre: Jette Lyberg og Linda Hartvigsen åbner 7 Møllen III på søndag.

Af Martin Rasmussen


Blot få måneder efter åbningen af 7 Møllen II i Herfølge er søstrene Jette Lyberg og Linda Hartvigsen, indehavere af 7 Møllen I Køge og 7 Møllen II Herfølge, nu klar med det tredje skud på stammen.


De har netop overtaget den tidligere Skovgrill på Vordingborgvej ved Tureby, som nu bliver til 7 Møllen III.


- Vi har haft en forrygende start i Herfølge, fortæller Linda Hartvigsen.


- Faktisk så meget at vi ikke rigtig har kunnet følge med. Det var overvældende positivt at se så mange nye og "gamle" kunder i 7 Møllen II, men vi har selvfølgelig været kede af, at der ofte har været alt for lang ventetid. Vi forsøger som altid at underholde kunderne, mens de venter, og give god service og rabat. Men vi er klar over, at der ofte har været for lang ventetid, og vi er meget taknemmelige for deres tålmodighed, siger hun.


- Vi har desværre også set, at der er kunder, der er gået, og nogle er heldigvis kørt til 7 Møllen i Køge, men vi vil gerne forbedre vores service, og det gør vi blandt andet ved at åbne 7 Møllen III, siger Jette Lyberg, der forventer, at det vil fordele aftenpresset på flere grillbarer, lige som der også vil blive sat yderligere personale ind i de travle perioder.


7 Møllen III vil have samme menukort som de andre, dog vil man kun der kunne købe biksemad med spejlæg og som en nyhed Møllehjulsburger, en gigantisk 600 g burger, som kun kan spises på stedet.


7 Møllen III åbner søndag den 6. december klokken 12-20.


Daglig åbningstid vil herefter være klokken 11-20.


I forbindelse med åbningen vil der søndag den 6. december være halv pris på pommes frites i alle tre grillbarer.

Herfølge

34 10 81 63

Billesborgvej 6

4681 Herfølge

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes 7-moellen.dk

Rev. 200821