7-Møllen's Grill

25 år med politiburger og superkunder

Lørdagsavisen 29. September 2012
Lørdagsavisen 29. September 2012
Jette Lyberg Rysø har 25 års jubilæum i 7 Møllens Grill i Køge.(Foto: JCJ).

Af Martin Rasmussen


JUBILÆUM: Det startede som et fritidsjob i en grillbar, men siden er det blevet et job for livet - og en livsstil - for Jette Lyberg Rysø, som mandag den 1. oktober kan fejre 25 års jubilæum i 7 Møllens Grill på Nørre Boulevard i Køge.


- Jeg var superglad for det fra start, og jeg har da tænkt på at prøve noget andet nogle gange, men nu er det blevet en livsstil, og jeg glæder mig stadig hver dag til at skulle ned til kunderne, fortæller Jette Lyberg Rysø, som de seneste år har forpagtet grillen sammen med sin søster, Linda Hartvigsen, efter den tidligere indehaver Johnny Hoffmann døde.


Linda Hartvigsen kan i dag se tilbage på 20 år i 7 Møllen, som også er blevet udvidet med endnu en grillbar i Herfølge, og det er ikke mindst kundernes skyld, at de to søstre er blevet i grillen så mange år, fortæller Jette Lyberg Rysø.


- Så sjovt er det jo ikke at lugte af friture altid, men det er sjovt at gå på arbejde, for vi har nogle superkunder. Mange kommer både for at få noget at spise og for at få en snak, og det bedste er, når kunderne er med på vores interne jokes. Det er svært at beskrive - man er nok nødt til at opleve det, fortæller hun med et smil om den gode stemning i 7 Møllens Grill.


- Man bliver ikke rig af det, men vi synes, det er sjovt. Vi har nogle fantastisk medarbejdere, og vi har fundet vores hylde her, siger Jette Lyberg Rysø, som også har planer om at opleve sit 40 års jubilæum i grillen.


Hun markerer jubilæet ved at give gratis sodavand og halv pris på pomfritter på dagen mellem klokken 14 og 18. Desuden lover hun små overraskelser til børnene denne dag.

Herfølge

34 10 81 63

Billesborgvej 6

4681 Herfølge

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes 7-moellen.dk

Rev. 200821